Savn

Hvilken stærk følelse! En følelse som jeg kan nikke genkendende til... Jeg har på nuværende tidspunkt ikke set min familie og veninder i 3 måneder og 5 dage og kun Gud ved hvor meget jeg savner dem!!! Savn er en ambivalent følelse, den kan tære dig op indefra og gøre så ondt, men samtidig er det en følelse som er afledt af kærlighed, en enorm kærlighed til de mennesker eller menneske man savner. Man kan savne et menneske som helhed, man kan savne et menneskes handlinger, et menneskes sind og nærvær. Nærvær er vigtigt. Man savner et specielt menneskes nærvær på baggrund af den måde hvorpå han/hun får dig til at føle eller det bånd og forhold du har til denne. Man kan savne en persons fysiske nærvær, i mit tilfælde fordi jeg er så langt væk fra alle. Men det er ikke kun mennesker man kan savne, man kan savne en tid, et minde, et sted, en speciel sitution hvor man følte noget specielt.
Indenfor social videnskaben og humanoria er følelser noget der er socialt konstrueret i social interaktion, det er ikke biologisk eller psykologisk, men deriomod noget der skabes af udefrakommende kræfter og samfundet, herunder andre mennesker og sociale og strukturelle kræfter. Jeg er enig til en vis grænse, hvis vi fx taler om følelesen frygt, så skabes denne oftest af sociale kræfter - det kan være frygt som kommer af hvad samfundet har skabt, fx krig osv. Men savn er en mere kompleks følelse vil jeg mene. Du savner en person for hvad denne er og hvad denne får dig til at føle og det kommer dybt indefra. Når man savner et menneske, om det er et menneske du har i dit liv eller har mistet, så er det på baggrund af en kærlighed til dette menneske, fordi du elsker eller har elsket denne person. Jeg er enig i at meget er social konstrueret og at der foregår og forekommer mange følelser i social interaktion med andre mennesker, men jeg mener endnu stærkere at når der tales følelser, så udspringer det oftest fra kærlighed. Jeg mener at alt starter og slutter med kærlighed og følelsen kærlighed er hvad der får forskellige sociale fænomener til at opstå, et menneske handler på baggrund af sine følelser om det så er skabt socialt af sig selv eller andre, diverse følelser er drivkraften bag enhver handling.
Savn er noget som er dybt forankret i ens indre, som handler om kærlighed til et andet menneske. Det er som sagt meget ambivalent, fordi jeg savner fordi jeg virkelig virkelig elsker denne/disse personer og det gør mig ked af det at jeg ikke har dem nær, men på sammen tid er jeg stolt af at have personer omkring som fylder så meget i mit liv og som kan få mig til at føle så stærkt. Savn leder for mig og specielt i dette tilfælde til en hel anden følelse; taknemlighed! Jeg savner min familie og venner fordi jeg elsker dem, fordi de er det vigtigste i mit liv, for det de gør for mig og ved mig, for deres kærlighed, støtte og omsorg. Jg savner dem fordi de er med til at skabe mig, at gøre mig til et bedre menneske og fordi de er en kæmpe del af mig som person og i mit liv. Jeg er dybt dybt taknemlig, jeg vidste jeg havde al grund til taknemlighed før jeg rejste, men har for alvor indset hvor vigtigt alle diss mennesker er for, hvor meget de fylder i mit liv og hvordan jeg på ingen måde kan undvære dem nogensinde! Jeg savner dem, fordi de er med til at gøre mig til den person jeg er og fylder så meget.
Rumi har skrevet at, "at elske mennesker er at elske Gud" og for mig kan dette ikke siges mere rigtigt. Allah er kærlighed, den Største kærlighed og kærlighed er Hans største manifestation mennesket skal lære. Dette kan vi gennem kærlighed til Ham, men mere fysisk og håndgribeligt mellem hinanden. Man lærer om kærlighed og følelser gennem samspil med andre mennesker, mennesker som Allah har lukket ind i vores liv, mennesker som kan give dig alle mulige forskellige slags følelser, kærlighed, forelskelse, respekt, sorg, frygt, savn, smerte, ydmyghed, glæde, fred, vrede osv. Alle disse følelser lærer os om Ham, om hans skaberværk og giver os mulighed for at komme tættere på Ham og hinanden. Men vi kan være sikre på at alle følelser og hændelser deraf udspringer af kærlighed!
Alt vender tilbage til kærlighed - til Allah. Jeg savner nu, rigtig meget, så meget at det gør ondt indeni mig, men det skaber samtidig en taknemlighed i mig, at jeg har så mange vidunderlige mennesker at savne og jeg er dem taknemlige, men først og fremmest Allah taknemlig for at føre disse mennesker ind i mit liv og fortsat føre fantastiske mennesker ind i mit liv! Og Allah er i sandhed stor! Det største - Kærlighed!!