søndag den 14. september 2008

Jeg er den Jeg er...

Min lillebror blev konfirmeret idag - lille fis.. Jeg kan slet ikke forstå at at tiden er gået så hurtigt, der er 11 års aldersforskel på ham og jeg og jeg husker ham stadig som en lille put der rendte rundt efter mig med ble på og sut i munden. Han blev konfirmeret i Roskilde Domkirke - meget fint og stort og præsten holdte en rigtig fin tale. Jeg måtte til at starte med virkelig beherske mig for ikke at brække mig af grin fordi min anden bror sad ved siden af mig og sang salmerne pivfalsk, mens jeg selv havde lettere besvær med at holde tonen, det var lidt af et show, men jeg tog mig sammen og måtte jo ligesom være et eksempel for vores yngste bror som sad der så fin på sin dag. Jeg synes det var fint og føler mig godt tilpas i en kirke, det er jo også et af Guds huse og når præsten bad os om at bede, læste jeg al fatiha indeni i stedet for :)
En af præstens pointer var at Gud siger i biblen: "Jeg er den jeg er" og førte tråden videre med at disse unge mennesker nu også stod et sted i deres liv, hvor de skulle finde ud af hvem de var, hvor de kom fra og hvor de skulle hen. Ja prøver vi ikke allesammen det et eller andet sted?! Det var meget fin og hun havde nogle gode pointer, bortset fra jeg står lidt af på alt det der med Jesus frelser os osv. Men fred være med det :)
Festen var stille og rolig - han var glad og tiden blev til jeg skulle holde tale. Jeg var MEGET nervøs og lagde ud med noget der var lidt sjovt og da jeg så kom til den lidt mere alvorlige og følsomme del: Så STORTUDEDE jeg! Det kom virkelig bag på mig selv, hvor svært det var at stå foran de som er en allernærmest og isør min lillebror og blotte sine dybeste følelser på den måde, også selvom alle ved hvor højt jeg elsker ham. Jeg kom dog igennem det, men hold da op et følelsesudbryd! Men han er min store kærlighed og jeg ville så gerne udtrykke hvor stor denne er for ham; ja det fik han jo så at se med tårer og ord som jeg grådkvalt fik fremstammet.
Det var en dejlig dag alhamdulillah - jeg er i sandhed velsignet og jeg takker Allah hver dag for min familie, deres kærlighed og især den kærlighed jeg får lov at opleve at føle overfor dem - se DET er hvad Gud er - Kærlighed!!!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

tjaa.. sådan er det med små søskende, at bliver hurtig store, og når man altid har set dem rende rundt med ble og sut i munden, bliver det lidt mærkeligt, at de en dag vokser sig større og større :D

Hehe LILLE FIS :d Den er go!